Indledning

Indhold
		1	Hvad Finder Jeg på dette Websted?
		2	Hvem Kan Være Med?
		3	Nødvendige Værktøjer
		4	Udtryksforvirring

Det er vist ingen overdrivelse, at Internet på det nærmeste eksploderede i sidste halvdel af 1990'erne. Og hvad der blev betragtet som en virkelig god hjemmeside for bare et par år siden, er der næsten ingen, der gider se på i dag. Desværre, for så ville livet have været så meget lettere for os, der godt kan lide at lave hjemmesider. Nej et moderne, tidssvarende websted skal være "en ny og spændende, bevidsthedsudvidende multimedieoplevelse både i sig selv og i relation til omverdenen" [AWT]. Puha, man bliver helt træt bare ved at læse det.

Til alt held kan man nå langt med enkle midler og en smule kreativitet, men jo mere interaktivitet man ønsker på sit websted, jo mere skal man kæmpe mod teknologier som typografiark, server-side scripting som f.eks. ASP, client-side scripting som f.eks. JavaScript, dynamisk HTML og en stribe andre teknologier, der har hver sin opbygning og syntaks.

Fortvivl dog ikke, hvis du kun kender mindre end halvdelen af disse navne og betegnelser. Hjælpen er jo lige her.

Jeg vil dog starte med at løfte en pegefinger. På grund af den eksisterende browserkrig mellem Internet Explorer og de andre er der mange, der laver en hjemmeside, som er beregnet til kun at skulle ses i forfatterens foretrukne browser. Den anden vil ganske vist kunne vise den, men ikke med det fulde udbytte. Den politik kan kun frarådes på det kraftigste. Man snyder jo en stor del af alle Internet-surfere for en god oplevelse - og måske værst af alt: man snyder sig selv for en del besøgende på sit websted.

Hvorefter jeg må bryde sammen og tilstå, at jeg også selv forsynder mig lidt mod min egen formaning. For dette websted er betydeligt mere sprælsk i Internet Explorer end i Navigator. Det skyldes, at ældre versioner af Navigator desværre ikke understøtter mange af de nye ting. Den nye version 6.0 er ganske vist et meget stort skridt i den rigtige regning, og den har næsten den samme understøttelse af de nye, sjove ting som Internet Explorer. Men IE's version af menusystemet vil den desværre ikke køre.

Jeg har dog løst problemet ved at lade de sider, hvor det har betydning, undersøge hvilken browser, der anvendes, og så indrette sig derefter. Undtaget herfra er dog siderne med eksempler. Vises de ikke korrekt, understøtter browseren ikke det, som eksemplet demonstrerer. Dette gælder dog alle browsere.

1 Hvad Finder Jeg på dette Websted?

Dermed har jeg også ladet skinne igennem, at jeg kun vil gennemgå værktøjer og programmeringssprog, der er accepterede standarder på Internet, og som man med rimelig sikkerhed kan forvente, at de mest udbredte servere og/eller browsere understøtter eller vil komme til at understøtte i fremtidige versioner.

Vigtigst af disse er naturligvis HTML, der anvendes til beskrive en hjemmesides udseende. HTML udvikles af World Wide Web Consortium, der er en uafhængig organisation, hvis medlemsliste tæller så fremtrædende virksomheder som Microsoft, Netscape og Sun Microsystems, og som ledes af selveste Tim Berners-Lee, der fandt på det der med World Wide Web.

Et af de mest benyttede programmeringssprog på Internet er Java, som ikke har spor med hverken kaffe eller indonesiske øer at gøre. Det anvendes til de såkaldte Java-appletter, dvs. små Java-programmer, der afvikles i browseren. Sproget, der er udviklet af Sun Microsystems, kan dog også anvendes til mange andre programmer både med og uden relation til Internet.

Scripts er også en vigtig del af mange hjemmesider. Scripts adskiller sig fra appletter ved, at de kan skrives direkte i HTML-dokumentet. I den forbindelse fokuseres der på JavaScript, der er udviklet af Netscape, men siden er blevet ophøjet til standard under navnet ECMA Script. Mange forveksler JavaScript med Java, men de to ting har absolut intet med hinanden at gøre - udover navneligheden.

Et andet scriptsprog er VBScript, der er baseret på Visual Basic. Det understøttes ganske vist kun af Internet Explorer og kan derfor ikke betegnes som nogen egentlig standard. Sproget er dog standardsprog i Active Server Pages (ASP) og vil blive gennemgået i forbindelse med disse. Som navnet siger, afvikles ASP på webserveren, og resultatet er en ganske almindelig HTML-side, der kan ses i alle browsere.

Et populært alternativ til ASP er scriptsproget PHP. PHP har en syntaks, der minder meget om Java og JavaScript. Ligesom ASP afvikles PHP på webserveren og producerer en almindelig HTML-side.

Et af de rigtigt frække ord indenfor webdesign er Shockwave, der giver mulighed for at lave lækre animationer med masser af lyd uden at det fylder en herregård og lidt til. Det er der dog ikke noget om på dette websted, da det kræver, at man køber et stort - og dyrt - udviklingsmiljø for at lave dem. Beklager meget, men sådan er det altså.

2 Hvem Kan Være Med?

Dette websted henvender sig til alle, der gerne vil lave en god hjemmeside, som anvender det nyeste indenfor Internet Programmering og webdesign. Der er således ingen krav til specielle forudsætninger, men en god portion kreativ sans vil ikke være nogen skade til, når hjemmesiden skal laves.

3 Nødvendige Værktøjer

Der er naturligvis nogle værktøjer, der er nødvendige for at kunne lave hjemmesider. Til alt held findes findes de, der skal til for at komme i gang, enten på din computer i forvejen eller kan hentes gratis på Internet. Senere kan du så investere i kommercielle udviklingsværktøjer, hvis du har tid, lyst og penge.

Da både HTML-dokumenter og kildetekster til såvel Java-programmer og server-scripts er almindelige tekstfiler, er en teksteditor det vigtigste værktøj, du får brug for. Teksteditorer er heldigvis en fast bestanddel på alle computere, da de er en del af det styresystem, der sørger for, at computeren kan fungere. Der er dog også mange udmærkede teksteditorer at finde på Internet. Alle eksempler på dette websted kan laves i en almindelig teksteditor.

Råder du over et tekstbehandlingsprogram, kan du naturligvis også anvende dette. Blot skal du huske at gemme dine dokumenter i almindeligt tekstformat i stedet for i tekstbehandlerens eget format. De nyeste versioner af de store tekstbehandlingsprogrammer kan dog gemme direkte i HTML-formatet, hvis du hellere vil det. I begge tilfælde henvises til hjælpen i det pågældende program for yderligere oplysninger. Og forvent ikke, at tekstbehandleren er alt for skrap til det. For det er den ikke!

I nogle udgaver af Microsoft Office-pakken medfølger Microsofts store webeditor MS FrontPage, der er et såkaldt visuelt udviklingsværktøj til hjemmesider, hvor du fortæller programmet, hvordan siden skal se ud, hvorefter det selv genererer den nødvendige HTML-kode. Det er hverken det eller nogle af de andre visuelle webeditorer dog specielt skrappe til, selv om de giver nogle hurtige resultater. Og da FrontPage engang insiterede på at placere nogle koder andre steder end der, hvor jeg ville have dem, røg programmet af min maskine med nogenlunde samme fart som en raket på vej til Månen, så hvis du en dag får øje på en FrontPage derude blandt stjernerne på nattehimlen, så er det sikkert den.

Vil du hellere have lidt større kontrol med HTML-dokumentet, end de visuelle værktøjer tilbyder, findes der også deciderede HTML-editorer. Det er almindelige teksteditorer, som dog indeholder værktøjer, der gør det nemmere at skrive HTML-dokumenter. De kan således også anvendes til både Java kildetekst og server-scripts. Jeg kan varmt anbefale Stone's WebWriter, der er et udmærket værktøj, som endda er på dansk - og registreringen er gratis, når det er til privat brug.

Vil du programmere i Java, er det nødvendigt med Java Development Kit, der kan hentes gratis på JavaSofts hjemmeside. Du behøver dog ikke Java Development Kit - eller blot JDK - hvis du råder over et kommercielt udviklingsværktøj til Java, da dette indeholder alle de elementer, der findes i JDK.

Active Server Pages er udviklet af Microsoft og læner sig kraftigt op af Windows. Derfor er det også kun Microsofts egne Windowsbaserede servere - Internet Information Server og Personal Web Server - der kan afvikle ASP. Det var de dårlige nyheder. De gode er, at disse servere faktisk er gratis. Internet Information Server (IIS) er tilbehør til Windows 2000/XP Professional i små udviklingsversioner, mens Personal Web Server (PWS) følger med Windows 98. Endelig har firmaet ChiliSoft udviklet en ASP-løsning til UNIX/LINUX-baserede servere, men den er desværre købesoftware. Microsoft har lavet nogle kommercielle udviklingsværktøjer til ASP.

PHP kræver, at der installeres en særlig komponent på webserveren. Denne er til gengæld gratis og kan hentes fra PHP's egen hjemmeside. Der er PHP-installationer til alle webservere.

Der er ingeng problemer med at køre både ASP og PHP på den samme webserver.

En vigtig del af ASP og PHP eksemplerne kræver forbindelse til en database. MS Access er et oplagt valg til ASP, også selv om det er et kommercielt program (der er ret udbredt), da mange webhoteller tilbyder adgang Access i deres ASP-løsninger. Til PHP er databasen MySQL det mest nærliggende valg af nøjagtigt samme årsag. Og så er den endda gratis. Dette er dog ikke en fast binding her på stedet, da eksemplerne til både ASP og PHP er lavet til begge databaser.

Hvis man vil arbejde seriøst med at lave hjemmesider, er det nødvendigt med mindst Internet Explorer og Netscape Navigator eller Communicator - og helst i de nyeste versioner - installeret på sin computer, så man kan kontrollere sidens udseende. Altså ikke "enten eller", men "både og". Gerne også andre browsere, hvis man ønsker det, men de to store er et must.

Siden "Værktøjer" indeholder links til steder på Internet, hvor man kan finde de nødvendige værktøjer til at komme i gang med Internet Programmering. For browsernes vedkommende er der dog tale om ret så store filer, der skal downloades, og da de to store er fast inventar på stort set alle de forside-CDROM'er, der følger med computerbladene, kan de med fordel installeres derfra.

4 Udtryksforvirring

Inden jeg begynder, er der dog lige nogle få udtryk, jeg vil have på plads, da de ofte er årsag til en del forvirring og misforståelser.

Jeg anvender ordet browser som synonym for alle de brugerprogrammer, der er i stand til at "vise" hjemmesider på den ene eller den anden måde. Der vil som regel være tale om programmer som Internet Explorer eller Navigtor, men der findes også andre typer, og flere vil komme til i fremtiden. I forbindelse med Internet/Intranet anvedes også steder udtryk som klienten eller klientsoftwaren for det samme.

Når jeg anvender ordet hjemmeside, refereres der til det, der ses i browseren, mens HTML-dokument henviser til beskrivelsen af siden i HTML.

Endnu et udtryk, der skal på plads, er websted eller web site for dem, der taler engelsk. Det anvendes om en lokalitet på Internet, hvor der er adgang til en eller flere hjemmesider eller andet godt gennem en webserver. Mange anvender ordet hjemmeside om den samme ting f.eks. i udtryk som min hjemmeside. Det vil jeg forsøge at undgå for ikke at skabe for stor forvirring i begreberne. Men bær over med mig, hvis der er en smutter, ik'?

Esbjerg, april 2005, Carsten Pedersen