The Web Writer Wizard's Guide til Internet
Programmering
Wizband Left

Attributter og Hændelser til OBJECT

HTML 4.0 definerer en række attributter, der kan anvendes sammen med objekter;:

id Giver objektet et navn, der skal være entydigt for hele dokumentet. Navnet kan således ikke tildeles f.eks. en overskrift i samme HTML-dokument, men gerne i et andet.
class Knytter objektet til en eller flere klasser. Klasser anvendes især i forbindelse med typografiark.
lang Angiver hvilket sprog, værdien af alt-attributten er skrevet på.
dir Angiver hvilken grundretning, værdien af alt-attributten skal vises i (ventre-mod-højre/højre-mod-venstre)
title Viser en lille hjælpetekst for objektet
style Definerer et inline typografiark til objektet
classid Kan bruges til at angive en URL med objektets implementering
codebase Angiver en base-URL, som alle relative URL'er regnes ud fra
codetype Angiver hvilken type data, der kan forventes, når et objekt downloades med attributten classid
data Kan bruges til at angive en URL med objektets data
type Angiver hvilken ressourcetype der er angivet med attributten data
archive Kan bruges til at angive en liste over URL'er med ressourcer, der er relevante for objektet.
declare Boolesk attribut, der ændrer definitionen til en objekterklæring
standby angiver en meddelelse, browseren kan vise, mens objektet indlæses
tabindex Denne attribut angiver objektets placering i det aktuelle dokuments tabulatorrækkefølge
usemap Angiver en URL, der indeholder definitionen af et klientbaseret kort til objektet
name Tildeler et navn til objekter, der anvendes til at afsende en formular
width Angiver billedets bredde - denne attribut er påkrævet
height Angiver billedets bredde - denne attribut er påkrævet

Der er defineret følgende hændelser for teksttyperne:

onclick, ondblclick, onmousedown, onmouseup, onmouseover, onmousemove, onmouseout, onkeypress, onkeydown og onkeyup.

Der findes desuden en række attributter til <OBJECT>-tag'et, som er nedprioriterede i HTML 4.0, da specifikationen [HTML40] anbefaler at anvende style sheets i stedet:

align Angiver positionen af et objekt i forhold til omgivelserne. Følgende værdier omfatter objektets placering i forhold til den omgivende tekst:
  • bottom: objektets bund justeres lodret, så den passer med tekstens grundlinie (default)
  • middle: objektets midte justeres lodret, så den passer med tekstens grundlinie
  • top: objektets top justeres lodret, så den passer med tekstens øverste kant

To andre værdier får objektet til at flyde til den angivne margen:

  • left: objektet flyder ud til den venstre margen, hvorefter den efterfølgende tekst justeres ind efter objektets højre kant
  • right: objektet flyder ud til den højre margen, hvorefter den efterfølgende tekst justeres ind efter objektets venstre kant
border Specificerer bredden af objektets ramme i pixels. Defaultværdien af denne attribut afhænger af brugerprogrammet
vspace Angiver den lodrette afstand fra objektet til omgivelserne. Værdien kan enten være i pixels eller procent af den plads, der er til rådighed
hspace Angiver den vandrette afstand fra objektet til omgivelserne. Værdien kan enten være i pixels eller procent af den plads, der er til rådighed

Wizband Right