The Web Writer Wizard's Guide til Internet Programmering
Wizband Left

Attributter og Hændelser i HTML 4.0

  1. Attributter
  2. Hændelser

Attributter

abbr

Denne attribut bør anvendes til at specificere en forkortet version af en tabelcelles indhold, som f.eks. en browser kan anvende i stedet for indholdet, når det er passende. Værdien bør være kort, da den kan blive gentaget adskillige gange.

Der skelnes mellem store og små bogstaver. Således er "A" ikke det samme som "a".


accesskey

accesskey knytter en lyntast til et element, så det får fokus, når brugeren trykker på den pågældende tast. Hvad der derefter sker, afhænger af det pågældende element. I tilfælde af et link vil browseren f.eks. åbne den ressource, linket fører til.

Det anbefales at forfattere viser lyntasten på en sådan måde, at brugeren bliver klar over dens specielle betydning f.eks. ved at vise den i en ledetekst.

Da lyntasten kan være et hvilket som helst tegn i dokumentets tegnsæt, er attributten neutral overfor store og små bogstaver.


align (tabelcelle)

align angiver, hvordan data og tekst justeres i en tabelcelle. Denne justering kan sættes for en enkelt celle, en række med celler, en gruppe af rækker, en kolonne med celler eller en gruppe af kolonner. Tilladte værdier er:

Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver. Således er "A" det samme som "a".

Bemærk: Denne attribut må ikke forveksles med den align attribut, der er under afvikling for en lang række tags herunder <TABLE> og dens overskrift <CAPTION>.


alt

Angiver en alternativ tekst, der kan vises i stedet for billeder, formularer eller appletter i de brugerprogrammer, der ikke kan vise disse. Sproget, denne tekst er skrevet på, kan specificeres med lang attributten.

Da mange vælger at slå visning af billeder fra, da de kan tage lang tid at downloade, er det især en god ide at anvende lang i forbindelse med <IMG>-tag'et

Attributten skelner mellem store og små bogstaver. "A" er således ikke det samme som "a".

archive

Denne attributte kan anvendes til at specificere en liste af URL'er adskilt med mellemrum med ressourcer, der er relevante for objektet. Listen må indeholde de URL'er, der er angivet med classid eller data attributterne.

Arkiver, der er indlæst på forhånd, vil som regel reducere objekternes downloadtid.

Det afhænger af det styresystem, webserveren kører på, om der skelnes mellem store og små bogstaver. Men da mange servere kører på UNIX-baserede systemer, er det en god ide at behandle attributten, som om der altid er forskel på f.eks. "A" og "a".


axis

axis kan anvendes til at placere celler i tabeller i begrebsmæssige kategorier, der kan betragtes som akser i et n-dimensionalt rum. Brugerprogrammer kan stille indholdet af disse kategorier til rådighed for brugere (f.eks. ved at forespørge på alle celler i en given kategori). Attributtens værdi er en eller flere kategorier adskilt af komma. Se desuden afsnittet om " Kategorisering af Celler".

Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver i denne attribut. "A" er således det samme som "a".


border

border angiver bredden af tabellens ramme i pixels. Værdien er et tal og derfor neutral overfor store og små bogstaver.

cellpadding

cellpadding angiver hvor meget plads, der skal være fra kanten af en celle i en tabel til dens indhold. Denne værdi kan enten være en procentdel af browservinduets størrelse eller en absolut værdi i pixels.

Da værdien af denne attribut er en talværdi, der den neutral overfor store og små bogstaver.

cellspacing

Denne attribut angiver hvor meget plads, der skal være omkring hver celle i en tabel, dvs. fra tabellens kant til den yderste celle samt imellem de enkelte celler. Værdien kan være enten i procent af browservinduets størrelse eller i pixels.

Da værdien er et tal, er den neutral overfor store og små bogstaver.


char

Denne attribut specificerer et tegn i en tekststump, der skal anvendes til justering af tekststumpen omkring en akse. Den benyttes typisk til at få beløb til at stå pænt i en kolonne i en tabel. Derfor er defaultværdien også decimaltegnet for det sprog, der er angivet med lang-attributten (f.eks. komma (",") på dansk). Bemærk: Specifikationen [HTML40] kræver ikke af brugerprogrammerne, at de skal understøtte denne egenskab.

char er neutral overfor store og små bogstaver, da man typisk vil angive et tegn, der ikke er et bogstav.


charoff

Angiver antallet af tegn til den første forekomst af et tegn i en tekst, der skal bruges til at justere hver linie. Retningen, der tælles i, er bestemt af den gældende skriveretning - angivet med dir -attributten. I tekster, der læses og skrives fra venstre mod højre (der er default), tælles der fra venstre margen og omvendt. Indeholder trksten ikke det angivne antal tegn, justeres den til at slutte på den angivne position. Bemærk: Specifikationen [HTML40] kræver ikke af brugerprogrammerne, at de skal understøtte denne egenskab.

Da værdien af attributten er et tal, er den neutral overfor store og små bogstaver.


charset

charset angiver hvilket tegnsæt, der er anvendt i en ressource, der henvises til med et link. Der er en komplet liste over tegnsæt på [CHARSET].

Attributten skelner ikke mellem store og små bogstaver, så "A" anses for at være det samme som "a".


cite

For citater angiver værdien af cite attributten en URL til kildedokumentet eller -meddelelsen til citatet. Attributten har således til formål at give information om den kilde, citatet er hentet fra.

Ved ændringer angiver denne attribut en URL til et dokument eller en meddelelse, der forklarer, hvorfor dokumentet blev ændret.

Om der skelnes mellem store og små bogstaver afhænger af værdiens type. Som hovedregel behandles små og store bogstaver dog forskelligt i URL'er. Det er derfor sikrest at gå ud fra, at der er forskel.


class

class attributten knytter et eller flere klassenavne til et element, som elementet så kan siges at tilhøre. Den samme klasse kan knyttes til flere elementer. Klasser kan bruges til flere ting i HTML:

Klasser kan knyttes til stort set alle elementer i HTML.

Attributten skelner mellem store og små bogstaver. Værdien "Logo" er således forskellig fra "logo".


classid

classid attributten kan anvendes til at specificere en URL med et objekts implementering. Afhængigt af objekttypen kan den anvendes enten sammen med eller i stedet for data attributten.

Det afhænger af det styresystem, webserveren kører på, om der skelnes mellem store og små bogstaver. Men da mange servere kører på UNIX-baserede systemer, er det en god ide at behandle attributten, som om der altid er forskel på f.eks. "A" og "a".


codebase

Denne attribut specificerer en base-URL, som alle relative URL'er, der er angivet i et objekts classid, data og archive attributter. Default er HTML-dokumentets egen URL.

Det afhænger af det styresystem, webserveren kører på, om der skelnes mellem store og små bogstaver. Men da mange servere kører på UNIX-baserede systemer, er det en god ide at behandle attributten, som om der altid er forskel på f.eks. "A" og "a"

codetype

codetype attributten angiver hvilken type data, der kan forventes, når man downloader et objekt med classid attributten.

Attributten er valgfri, men det anbefales at bruge den, når classid er angivet, så browseren ikke downloader oplysninger om en type, den ikke understøtter. Defaultværdien er den, der er angivet med type attributten.

Angivelsen skelner ikke mellem store og små bogstaver, så "A" anses for at være det samme som "a".


colspan

Denne attribut specificerer det antal kolonner, der pågældende tabelcelle spænder over. Defaultværdien er "1", mens værdien "0" betyder, at cellen spænder over de resterende kolonner i den pågældende række.

Da attributtens værdi er et tal, er den neutral overfor store og små bogstaver.


coords

Denne attribut benyttes til at definere placering og størrelse af et område på skærmen. Antal og rækkefølge af koordinaterne bestemmes af den form, der skal beskrives:

Koordinaterne er relative i forhold til det øverste, venstre hjørne at det objekt, området er defineret i. Alle angivelser er af samme type, som anvendes ved attributten width.

Alle koordinatangivelser er tal, og attributten er derfor neutral overfor store og små bogstaver.


data

data attributten kan anvendes til at specificere en URL med et objekts data som f.eks. billeddata for billedobjekter.

Det afhænger af det styresystem, webserveren kører på, om der skelnes mellem store og små bogstaver. Men da mange servere kører på UNIX-baserede systemer, er det en god ide at behandle attributten, som om der altid er forskel på f.eks. "A" og "a".


datetime

Denne attribut anvendes til angivelse af dato og klokkeslæt på formen:

    YYYY-MM-DDThh:mm:ssTZD

hvor:

Tidszonen angives på en af følgende måder:

Da tidszoner er bestemt af Jordens længdegrader - 15° svarer til 1 time - er tidszoneangivelser altid uafhængige af sommer- og vintertid.

Eksempel på anvendelse af attributten:

       <INS datetime="2000-01-01T00:00:00+01:00">...

der angiver starten på år 2000 her i Danmark.

Da "T" og evt. også "Z" skal angives med stort, skelner attributten mellem store og små bogstaver.


declare

Denne booleske attribut ændrer den aktuelle objektdefinition til kun at være en erklæring. Der skal derfor oprettes en forekomst af objektet i en senere objektdefinition, der henviser til denne erklæring.

Attributten skelner ikke mellem store og små bogstaver. "A" anses således for at være det samme som "a".


dir

Denne attribut beskriver den grundlæggende læseretning for elementets tekst. Den kan antage følgende værdier:

Attributten skelner ikke mellem store bogstaver. "LTR" er således det samme som "ltr".


frame

Angiver hvilken eller hvilke sider af rammen omkring en tabel, der skal være synlige. frame kan antage følgende værdier:

Ved fortolkning af værdien skelnes der ikke mellem store og små bogstaver. "A" er således det samme som "a".


headers

Denne attribut angiver en liste over overskriftsceller i en tabel med overskrift(er) til den aktuelle datacelle. Listen består af en eller flere overskriftsceller, der identificeres med deres id attribut, hvor hver id er adskilt af mellemrum.

headers anvendes generelt til at fortælle ikke-visuelle brugerprogrammer, hvordan de skal fortolke cellens overskrift(er). Den kan dog også anvendes i forbindelse med style sheets. Se desuden attributten scope

Da attributten indeholder en eller flere id-værdier, skelnes der mellem store og små bogstaver. "Indledning" er således ikke det samme som "indledning".


height

height anvendes til at angive højden på f.eks. et billede til hjælp for browseren, så den hurtigere kan vises billedets indhold. Højden kan angives såvel relativt i procent af vinduets højde som og absolut i pixels. Mangler den, anvendes den højde objektet har.

En relativ angivelse i procent kan f.eks. være height=50%, der anvender halvdelen af vinduets højde, mens height=50 naturligvis angiver en højde på 50 pixels.

Alle højder er en talværdier og derfor neutral overfor spørgsmålet om store og små bogstaver.


href

href angiver placeringen af en ressource på World Wide Web, så den definerer et link mellem det aktuelle element (kildeankeret) og den destination, der er defineret af attributten.

Det afhænger af det styresystem, webserveren kører på, om der skelnes mellem store og små bogstaver. Men da mange servere kører på UNIX-baserede systemer, er det en god ide at behandle attributten, som om der altid er forskel på f.eks. "A" og "a".


hreflang

Denne attribut angivet hvilket sprog, der er grundsproget for den ressource, der henvises til med href, og den kan kun anvendes, når også href er anvendt.

Attributten skelner ikke mellem store og små bogstaver, så "A" anses for at være det samme som "a".


id

id attributten knytter et navn til et element, der er entydigt indenfor det samme HTML-dokument. Det er således ikke muligt at give to elementer - f.eks. to tabeller eller en tabel og et afsnit - det samme id.

Attributten har flere forskellige roller i HTML:

Stort set alle elementer i HTML kan tildeles et id.

Ved fortolkning af værdien skelnes der mellem store og små bogstaver. "Indledning" er således forskellig fra "indledning".


ismap

ismap er en boolesk attribut, der sættes for at tilkendegive, at et <IMG>- eller et <INPUT>-tag er knyttet til et billede, der skal behandles af serveren.

I <IMG>-tag'ets tilfælde anvendes attributten i forbindelse med serverbaserede, klikbare kort.

Attributten skelner ikke mellem store og små bogstaver, så "A" anses for at være det samme som "a".


lang

lang angiver hvilket sprog, et elements attributter, værdier og indhold er skrevet i. Denne information kan bruges af brugerbrogrammer på flere måder, som f.eks.:

Formålet med attributten er at gøre det muligt, at gøre indholdet mere meningsfyldt ud fra accepterede, kulturelle forskelle.

Ved fortolkning af attributtens værdi skelnes der ikke mellem store og små bogstaver. "EN", "En" og "en" anses således for at være samme værdi.

Se desuden listen over tilladte sprogkoder.


longdesc

Denne attribut angiver et link til en URL med en længere beskrivelse af et billede. Beskrivelsen bør supplere den korte beskrivelse, der er angivet med alt-attributten. Når billedet er knyttet til et klibart kort, bør denne attribut give information om kortets indhold. Dette er specielt vigtigt, hvis kortbeskrivelsen ligger på serveren.

Det afhænger af det styresystem, webserveren kører på, om der skelnes mellem store og små bogstaver. Men da mange servere kører på UNIX-baserede systemer, er det en god ide at behandle attributten, som om der altid er forskel på f.eks. "A" og "a".


media

Denne attribut angiver hvilket eller hvilke medier et eksternt style sheet eller style sheets i dokumentets header er beregnet for. Værdien kan være en enkelt medieangivelse eller en liste af angivelser adskilt med komma. Der er en komplet liste over medieangivelser i afsnittet "Genkendte Medietyper". Defaultmediet er skærmen.

Denne attribut skelner ikke mellem store og små bogstaver. Således er "A" det samme som "a".


name (bogmærke)

name tildeler det aktuelle bogmærke et navn, så det kan være mål for et andet link. Dette navn er gyldigt i hele HTML-dokumentet, og attributten deler sit virkefelt med id.

name (parameter)

Denne attribut definerer navnet på en parameter, der overføres til et objekt, idet det antages, at objektet kender dette navn.

Om attributten skelner mellem store og små bogstaver afhænger af det pågældende objekts implementering.


nohref

nohref er en boolesk attribut, der angiver, at der ikke er knyttet et link til et klikbart område. Attributten har ikke nogen værdi, men den er sat, når den er angivet, og ikke sat, hvis den mangler.

Ved behandlingen af attributten skelnes der ikke mellem store og små bogstaver. "A" er således det samme som "a".


profile

Denne attibut specificerer en URL med en eller flere META-profiler, der er adskilt med tomme linier.


rel

Beskriver forholdet mellem det aktuelle HTML-dokument og det dokument, der refereres til med href-attributten. Værdien er en liste over forbindelsestyper, der er adskilt af mellemrum. Der er en komplet liste over forbindelsestyper i afsnittet "Link Typer".

Attributten skelner ikke mellem store og små bogstaver, så "A" er det samme som "a".


rev

Denne attribut anvendes til at beskrive et baglæns link fra det anker, der er angivet med href-attributten, og den virker således modsat af rel-attributten. Værdien er også her en liste over forbindelsestyper adskilt af mellemrum. Du finder en komplet liste i afsnittet "Link Typer".

Attributten skelner ikke mellem store og små bogstaver, så "A" er det samme som "a".


rowspan

Denne attribut specificerer det antal rækker, der pågældende tabelcelle spænder over. Defaultværdien er "1", mens værdien "0" betyder, at cellen spænder over de resterende rækker i den pågældende kolonne.

Da attributtens værdi er et tal, er den neutral overfor store og små bogstaver.


rules

rules angiver hvilke linier, der skal være synlige mellem cellerne i en tabel. Mulige værdier er:

Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver, når værdien fortolkes. "A" er således det samme som "a".

Det er op til browseren at bestemme, hvordan linierne skal se ud.


scope

scope anvendes til at angive et sæt dataceller i en tabel, som den pågældende overskriftscelle gælder for. Denne attribut kan med fordel anvendes i stedet for headers især i enkle tabeller. Attributten kan have en af følgende værdier:

Der skelnes ikke mellem store og små bogstaver ved denne attribut. "A" er således det samme som "a".


shape

Denne attribut angiver formen på område. Tilladte værdier er:

I alle tilfælde anvendes attributten coords til at angive position og størrelse på området.

shape skelner ikke mellem store og små bogstaver. "A" anses således for at være det samme som "a".


span

span attributten specificerer hvor mange kolonner, en kolonnegruppe spænder over, og svarer således til tabelcellernes colspan attribut. Der gælder følgende regler for span:

Da værdien af span er et tal, er attributten neutral overfor store og små bogstaver.


src

Angiver en URL med en billedfil, der skal indsættes i et HTML-dokument. Denne billedfil kan være placeret i det samme bibliotek som selve HTML-dokumentet, i et bibliotek nær ved eller et hvilket som helst sted på Internet.

Det afhænger af det styresystem, webserveren kører på, om der skelnes mellem store og små bogstaver. Men da mange servere kører på UNIX-baserede systemer, er det en god ide at behandle attributten, som om der altid er forskel på f.eks. "A" og "a".


standby

standby angiver en meddelelse, som browseren kan vise, mens objektet indlæses.

Attributten skelner mellem store og små bogstaver, så der er forskel på "A" og "a".


style

Denne attribut benyttes til at definerer et inline style sheet til et element.

style bør kun anvendes til at knytte en bestemt typografi til et enkelt element. Ønskes den samme typografi anvendt på flere elementer, er det bedre at anvende enten <STYLE>-tag'et eller et eksternt style sheet.

Værdien af denne attribut er gennemgående neutral overfor store og små bogstaver. Det betyder, at der generelt ikke skelnes mellem dem, mens dele af værdien kan bestå af tal, hvor det er uden betydning.


summary

summary-attributten har til formål at beskrive en tabels indhold og format til brug for ikke-visuelle brugerprogrammer som f.eks. en talegenerator. Attributtens værdi er en tekststreng uden noget bestemt format, og der skelnes mellem store og små bogstaver.


tabindex

Angiver et elements placering på hjemmesidens tabulatorrækkefølge, dvs. den rækkefølge elementerne får fokus, når man navigerer igennem hjemmesiden med tastaturers tabulatortast.

Attributtens værdi skal være et helt stal mellem 0 og 32767.


target

Denne attribut angiver hvilken ramme en ressource skal åbnes i. For at dette kan virke, skal den pågældende ramme være navngivet med name-attributten.

Attributten skelner ikke mellem stor og små bogstaver, så "A" er det samme som "a".


title

Denne attribut viser en lille hjælpetekst for det element, der anvender den. I modsætning til tag'et <TITLE>, der kun må forekomme én gang i hvert HTML-dokument, kan attributten title anvendes på så mange elementer, man har lyst til.

Det er lidt forskelligt, hvordan brugerprogrammer håndterer title. De fleste visulle browsere viser som regel dens værdi som et lille "værktøjstip", der fremkommer, når musen holdes over elementet, mens audioprogrammer siger teksten højt i lignende tilfælde.

Attributtens værdi skelner mellem store og små bogstaver. Værdien "Tilbage til Hovedsiden" er således en anden end "Tilbage til hovedsiden".


type

type kan bruges til at angive hvilken type ressource, et link refererer til, eller et objekt tilhører. Nogle af de mest almindelige er:

text/htmlRessourcen er et andet HTML-dokument
text/cssRessourcen er et eksternt styl sheet
text/javascriptRessourcen er et et JavaScript
text/vbscriptRessourcen er et VB-script
image/gifRessourcen er et GIF-billede
image/jpegRessourcen er et JPG/JPEG-billede
video/mpegRessourcen er et videoklip i MPEG-format
video/quicktimeRessourcen er et quicktime videoklip

[MIMETYPES] indeholder en komplet fortegnelse over alle registrerede ressourcetyper.

Angivelsen skelner ikke mellem store og små bogstaver, så "A" er det samme som"a".


usemap

usemap knytter et billede til et klientbaseret, klikbart kort, idet attributten angiver en URL med definition af kortet. Denne URL henviser til <MAP>-tag'ets name-attribut for det pågældende kort. Angivelsen har samme form som href-attributten i et anker: [URL]#mapname

Det afhænger af det styresystem, webserveren kører på, om der skelnes mellem store og små bogstaver. Men da mange servere kører på UNIX-baserede systemer, er det en god ide at behandle attributten, som om der altid er forskel på f.eks. "A" og "a".


valign

valign bestemmer indholdets lodrette placering i en celle i en tabel. Tilladte værdier er:

Værdien af denne attribut er følsom overfor store og små bogstaver. "A" er således det samme som "a".


value

value angiver værdien af parameteren, der er angivet med name attributten. Denne værdi er uden betydning i HTML, idet betydningen bestemmes af det pågældende opbjekt.

Af samme årsag er det uvist, om der skelnes mellem store og små bogstaver, da det også bestemmes af det pågældende objekt.


valuetype

Denne attrubut angiver typen af value attributten. Tilladte værdier for valuetype er:

Attributten skelner ikke mellem store og små bogstaver. "A" og "a" anses således for at være det samme.


width

width anvendes til at angive bredden på f.eks. en tabel til hjælp for browseren, så den hurtigere kan vises tabellens indhold. Bredden kan angives såvel relativt i procent af vinduets bredde som og absolut i pixels. Mangler den, bestemmes bredden af browseren.

En relativ angivelse i procent kan f.eks. være width=50%, der anvender halvdelen af vinduets bredde, mens width=50 naturligvis angiver en bredde på 50 pixels.

Alle bredder er en talværdier og derfor neutral overfor spørgsmålet om store og små bogstaver.



width (proportionelt)

Ud over de breddeangivelser i absolut og procent, der er nævnt ovenfor, er der angivelse, hvor bredden beregnes på baggrund af den plads, der er til rådighed, er en anelse sværere at forstå, selv om den ligner procentangivelsen en del. Selve angivelsen har således formen width=n*, hvor n er en talværdi, der er større end 0. Har en række elementer således breddeangivelserne "2*", "1*" og "2*", vil pladsen blive fordelt i forholdet 2:1:2. Er der således 60 pixels at dele ud af, vil første element få bredden 24 pixels, andet element 12 pixels og tredje element ligeledes 24 pixels.



width (kolonnegrupper)

width behandles lidt anderledes i forbindelse med kolonnegrupper. Attributten er en mulitbredde, der er beskrevet ovenfor, men adskiller sig ved desuden at understøtte angivelsen width=0*, der betyder, at bredden af hver kolonne i gruppen skal være den mindst mulige, der kan indeholde kolonnens indhold. Det betyder, at hele tabellens indhold skal hentes, inden browseren kan beregne kolonnebredderne.

Enhver width-attribut i et <COL>-tag har fortrinsret overfor en width-attribut i den samme gruppes <COLGROUP>-tag.


Hændelser

Hændelser spiller en væsentlig rolle, når man vil lave interaktive hjemmesider, idet de alle definerer noget, der kan ske med et element, som vi ønsker, siden skal reagere på. HTML 4.0 definerer følgende hændelser:

onblur Indtræffer når et element mister fokus enten ved at brugeren flytter musens markør væk fra det eller navigerer væk fra det med tabulatortasten
onclick Indtræffer når brugeren klikker på elementet
ondblclick Indtræffer når brugeren dobbeltklikker på elementet
onfocus Indtræffer når et element får fokus enten ved at brugeren peger på det med musen eller navigerer sig frem til det med tabulatortasten
onkeydown Indtræffer når brugeren trykker en tast ned
onkeypress Indtræffer når brugeren trykker på en tast og slipper den igen
onkeyup Indtræffer når brugeren slipper en nedtrykket tast
onload Indtræffer når HTML-dokumentet bliver indlæst (gælder kun for <BODY>)
onunload Indtræffer når HTML-dokumentet forlades (gælder kun for <BODY>)
onmousedown Indtræffer når brugeren trykker venstre museknap ned over elementet
onmouseup Indtræffer når brugeren slipper venstre museknap over elementet
onmouseover Indtræffer når brugeren flytter markøren hen over elementet
onmousemove Indtræffer når brugeren flytter markøren, mens den er over elementet
onmouseout Indtræffer når brugeren flytter markøren væk fra elementet

Fælles for alle hændelser er, at de henviser til et script, der bliver udført, når hændelsen indtræffer. Om der skelnes mellem store og små bogstaver i værdien afhænger af typen.


Til Formularer Til HTML 4.0 Indhold Til Toppen af Siden Til Hovedsiden

Wizband Right