Du kan bruge følgende linktyper til at definerer forholdet mellem et HTML-dokument og det dokument, der linkes til med rel-attributten:
alternate | Henviser til alternative udgaver af det dokument, linket befinder sig i. Sammen med lang-attributten refereres der til en oversat version af dokumentet, mens media angiver en version, der er beregnet for et andet medie. |
---|---|
stylesheet | Henviser til et eksternt typografiark, der er knyttet med dokumentet. Anvendes sammen med "alternate" til at angive flere forskellige typografiark, som brugeren kan vælge imellem. |
start | Refererer til det første dokument i en række af dokumenter. Typen fortæller søgemaskiner hvilket dokument, forfatteren anser for at være indgangen til serien. |
next | Refererer til det næste dokument i en lineær række af dokumenter. Typen sætter browsere i stand til at indlæse det næste dokument i rækken og derved reducere den nødvendige indlæsningstid. |
prev | Refererer til det foregående dokument i en lineær række af dokumenter. Visse browsere forstår også "previous". |
contents | Henviser til et dokument, der fungerer som indholdsfortegnelse. Visse browsere forstår også "ToC", der betyder "Table of Contents". |
index | Henviser til et dokument, der fungerer som indeks for det aktuelle dokument. |
glossary | Refererer til et dokument med ordforklaringer, der omhandler det aktuelle dokument. |
copyright | Henviser til en copyright-meddelelse for det aktuelle dokument. |
chapter | Henviser til et dokument, der fungerer som kapitel i en samling af dokumenter. |
section | Henviser til et dokument, der fungerer som et afsnit i en samling af dokumenter. |
subsection | Henviser til et dokument, der fungerer som et underafsnit i en samling af dokumenter. |
appendix | Henviser til et dokument, der fungerer som et tillæg i en samling af dokumenter. |
help | Henviser til et dokument, der tilbyder hjælp (yderligere information, links til andre ressourcer osv. |
bookmark | Henviser til et bogmærke i et dokument. |
Man kan desuden definere yderligere linktyper, der ikke er nævnt her. I så fald skal de anvende en profil til at specificere de regler, der definerer de pågældende typer.