8 Objekter og Appletter

8.1 Objekter

8.2 Appletter

8.1.1 Initialisering af Objekter

The Web Writer Wizard's Guide til Internet Programmering

I kapitel 7 så vi, hvordan vi kunne indsætte billeder på en hjemmeside med IMG-elementet. Dette element har dog én alvorlig begrænsning: det kan kun indsætte billeder, mens specifikationen hidtil ikke har rummet mulighed for at indsætte andre multimediaelementer. Man har dog kunnet indsætte lyde med mere med det halvofficelle tag <EMBED> - halvofficielt fordi det er et specielt Netscape-tag, der dog også understøttes af Internet Explorer.

For at overkomme denne begrænsning indfører HTML 4.0 specifikationen [HTML40] et nyt element - OBJECT, der har sluttag'et </OBJECT> - der kan indsætte af alle former for nutidige og fremtidige objekter. Okay, kun de nutidige, men der kommer flere til efterhånden. Dette element giver forfattere mulighed for at specificere alt, hvad et objekt behøver for at kunne vises i en browser så som:

kildetekst
startværdier
kørselsdata

Begrebet objekt dækker således alt, hvad man tænke sig at indsætte i et HTML-dokument som f.eks. billeder, lyde, appletter og plug-ins. Selv andre HTML-dokumenter kan indsættes med OBJECT.

I forrige kapitel anvendte vi dette eksempel til at indsætte et billede på en hjemmeside:

<IMG src="author.jpg" alt="The Web Writer Wizard">

Med OBJECT-elementet ser det samme eksempel således ud:

<OBJECT data="author.jpg" type="image/jpeg" width="241" height="309">The Web Writer Wizard</OBJECT>

Vi lægger mærke til tre forskelle i denne måde at indsætte et billede på:

der henvises til selve billedefilen med attributten data i stedet for src
man skal angive objektets type - her image/jpeg
billedets alternative tekst står mellem de to tags

Desuden skal man angive objektets højde og bredde, så browseren ved hvor meget plads, der skal reserveres til det.

De fleste browsere har indbyggede mekanismer, der kan fortolke fælles datatyper såsom tekst og GIF- og JPEG-billeder. Browsere starter ofte andre applikationer for at fortolke typer, de ikke har indbygget understøttelse af. OBJECT-elementet giver derfor forfattere mulighed for at bestemme, om data skal fortolkes eksternt eller af et eller andet program, som fortolker dataene inde i browseren.

I al almindelighed skal forfatteren angive tre typer oplysninger:

hvordan objektet er implementeret. Er objektet f.eks. en java-applet, skal man angive placeringen af applettens eksekverbare kode
de data, der skal fortolkes. Ved billedobjekter som i eksemplet ovenfor vil det sige placeringen af selve billedfilen
yderligere data, som objektet behøver under afviklingen. Det kan f.eks. være parametre til en applet

Objektets implementering og data angives ved hjælp af selve OBJECT-elementet, mens yderligere data specificeres med PARAM-elementet, der gennemgås i afsnittet "Initialisering af Objekter" nedenfor.

Det er dog ikke alle objekter, der kræver alle tre oplysninger. GIF-billeder, som browseren selv kan fortolke, behøver således ingen information om implementeringen.

Objekter kan også indsættes som kontrolelementer i formularer. Hvordan dette gøres er beskrevet i afsnittet "Kontrolelementer" i kapitlet om "Formularer".

Som de fleste andre tags anvendes OBJECT som regel i HTML-dokumentets krop. De kan dog også indsættes i dokumentets hoved. Men da elementer i hovedet som hovedregel ikke fortolkes, må objekter i objekthovedet ikke indeholde noget, der skal fortolkes. Afsnittet "Deling af Data mellem Rammer" i kapitlet om "Rammer" indeholder et eksempel på et objekt i HTML-dokumentets hoved.

Glem ikke at læse om de attributter og hændelser, du kan anvende til at definere objekter.

Visse objekter kræver initialisering i form af parametre, som det ikke er muligt at give med attributterne i OBJECT-elementet. I stedet angives parametrene som objektets indhold med et eller flere PARAMelementer, idet hvert PARAM-element kan indeholde én parameter. Elementet har ikke noget sluttag.

Brugen af PARAM illustreres i dette lille eksempel:

<OBJECT classid="calendar.class" type="java:program.start" width="100" height="150">
  <PARAM name="dato" value="5" valuetype="data">
  <PARAM name="maaned" value="oktober" valuetype="data">
  <PARAM name="aar" value="1956" valuetype="data">
  <PARAM name="ugedag" value="fredag" valuetype"data">
</OBJECT>

I dette eksempel overføres fire parametre til et - tænkt - kalenderobjekt i form af en Java-applet, og det antages, at appletten kender de fire parametres navne og typerne på deres værdier. Hør, den vil da vise den dag, jeg blev født! Hvor pudsigt.

Der er nogle attributter, du kan bruge med PARAM.

Initialisering af Objekter

En applet er et lille Java program, der overføres fra serveren og afvikles i browseren. Af sikkerhedsmæssige årsager kan en applet hverken læse eller skrive på serveren eller klienten, men det er muligt at overføre parametre til den som beskrevet i afsnittet "Initialisering af Objekter" herover.

I HTML 4.0 betragtes appletter også som objekter, der kan indsættes med OBJECT-elementet. Tidligere versioner af HTML havde dog et specielt element til appletter - APPLET med sluttag'et </APPLET> - men det er under afvikling til fordel for OBJECT i HTML 4.0 specifikationen [HTML40].

Med APPLET ser kalendereksemplet fra før således ud:

<APPLET code="calendar.class" width="100" height="150">
  <PARAM name="dato" value="5" valuetype="data">
  <PARAM name="maaned" value="oktober" valuetype="data">
  <PARAM name="aar" value="1956" valuetype="data">
  <PARAM name="ugedag" value="fredag" valuetype"data">
</APPLET>

idet vi også her skal angive applettens bredde og højde, så browseren kan reservere den fornødne plads til appletten i sit vindue.

Der er knyttet en række attributter til appletter.