 |
| 3. | Indhold | |||||
 |
3.1 | Teksttyper | ||||
|
3.1.1 | Fed Skrift | ||||
|
3.1.2 | Kursiv Skrift | ||||
|
3.1.3 | Understreget Skrift | ||||
|
3.1.4 | Stor Skrift | ||||
|
3.1.5 | Lille Skrift | ||||
|
3.1.6 | Gennemstreget Skrift | ||||
|
3.1.7 | Skrivemaskineskrift | ||||
|
3.1.8 | Kraftigt Fremhævet Skrift | ||||
|
3.1.9 | Fremhævet Skrift | ||||
|
3.1.10 | Hævet Skrift | ||||
|
3.1.11 | Sænket Skrift | ||||
|
3.1.12 | Definitioner i Teksten | ||||
|
3.1.13 | Programlistninger | ||||
|
3.1.14 | Programeksempler | ||||
|
3.1.15 | Indtastninger | ||||
|
3.1.16 | Variabelnavne | ||||
|
3.1.17 | Forkortelser | ||||
|
3.1.18 | Sammentrækninger | ||||
|
3.1.19 | Citater | ||||
|
3.1.20 | Adresser | ||||
|
3.2 | Tvungne Linieskift | ||||
|
3.3 | Forhindring af Linieskift | ||||
|
3.4 | Orddeling | ||||
|
3.5 | Præformateret Tekst | ||||
|
3.6 | Gruppering af Tekst | ||||
|
3.7 | Ændringer i Teksten | ||||
|
3.8 | Ændringer i Skriveretning | ||||
|
3.9 | Skillelinier | ||||
Overskrifter og afsnit gør det muligt at lave hjemmesider, der er nemmere at læse, end hvis teksten bare stod i et stort afsnit. Men så heller ikke mere.
Derfor indeholder HTML en lang række elementer, der gør det muligt at formatere teksten yderligere på samme måde, som du kan gøre det i mange tekstbehandlingsprogrammer.
I tekstbehandling er det god tone at anvende fed skrift til at fremhæve dele af teksten. Samme virkning kan opnås med B-elementet, der indledes med <B> og afsluttes med </B>:
Det er let at lave <B>fed</B> skrift i HTML.
Feeedt eksempel, mand! Simpelt hen bare helt vildt fedt. Men det er selvfølge kun min mening.
Selv om B-elementet ikke er under afvikling i HTML 4.0, anbefaler specifikationen [HTML40] at anvende typografiark i stedet for.
Læs desuden afsnittet om "Kraftigt Fremhævet Skrift" samt siden "Attributter og Hændelser til Teksttyper" for at finde ud af hvilke attributter og hændelser, der er knyttet til fed skrift.
Kursiv skrift anvendes også ofte til fremhævelser af tekst i tekstbehandling, især hvis fremhævelsen ikke skal være så kraftig som med fed tekst. I HTML bruger du I-elementet til at angive en tekstblok med kursiv skrift:
Her er noget tekst med <I>kursiv</I> skrift.
der viser ordet "kursiv" med kursiv skrift. Og så er der også en kildekode til dette lidt skæve eksempel.
Ligesom B-elementet er I ikke under afvikling i HTML 4.0, men specifikationen [HTML40] anbefaler at anvende typografiark i stedet for. Det er nu heller ikke specielt svært. Og du kan naturligvis læse alt om det her på kanalen senere.
Læs desuden afsnittet om "Fremhævet Skrift", mens siden "Attributter og Hændelser til Teksttyper" indeholder en hel masse om attributter og hændelser, der er knyttet til kursiv skrift.
I gamle dage, hvor man brugte skrivemaskiner i stedet for tekstbehandling, var understregning den eneste måde at fremhæve tekst på, og selv om understregning gennemgående frarådes til fremhævning i tekstbehandling, understøttes det af stort set alle tekstbehandlingsprogrammer. Og også i HTML, hvor brugen af det frarådes endnu mere for ikke at forveksle det med links. I HTML angives understreget tekst med U-elementet:
HTML understørrer også <U>understreget</U> skrift.
hvor ordet "understreget" ikke er noget link. Her er til gengæld et link til hele kildekoden til dette eksempel.
U-elementet er under afvikling i HTML 4.0, og specifikationen [HTML40] anbefaler da også, at man anvender typografiark i stedet for. Så du kan roligt glemme, at du har læst dette afsnit.
Retter du dig alligevel ikke efter denne henstilling, kan du læse siden "Attributter og Hændelser til Teksttyper" for at finde ud af, hvilke attributter og hændelser, der er knyttet til understreget skrift.
I HTML er det muligt at få en del af teksten til at stå med en forstørret skrift f.eks. for at betone noget. Denne effekt opnås ved hjælp af BIG-elementet:
I USA er alting bare <BIG>STORT</BIG>.
Her er effekten ekstra fremhævet ved også at skrive ordet "stort" med store bogstaver. Du kan se hele kildekoden til dette storslåede eksempel ved at klikke her.
BIG-elementet er ikke under afvikling i HTML 4.0, men specifikationen [HTML40] anbefaler at anvende typografiark i stedet for.
Læs desuden siden "Attributter og Hændelser til Teksttyper" for at finde ud af, hvilke attributter og hændelser, der er knyttet til stor skrift.
Ligesom man kan forstørre en del af teksten, er det også muligt at formindske tekst i HTML. Det element, der anvendes til det, hedder ikke overraskende SMALL. Her er et eksempel:
Denne skrift er virkeligt <SMALL>lille</SMALL>.
Også her understreges virkningen af ordet "lille" af, at det står med en lille skrift.
Heller ikke <SMALL> er under afvikling i HTML, men specifikationen [HTML40] anbefaler at anvende typografiark i stedet for.
På siden "Attributter og Hændelser til Teksttyper" kan du få mere at vide om hvilke attributter og hændelser, der er knyttet til lille skrift. Det hører dog hjemme i småtingsafdelingen
Når man redigerer en tekst i et tekstbehandlingsprogram, kan man markere tekst, som man tænker på at slette, ved at gennemstrege den. Og selv om jeg har lidt svært ved at se, hvad du kan bruge denne effekt til på din hjemmeside, understøtter HTML også gennemstreget tekst - endda med hele to elementer: STRIKE og S.
<STRIKE>Denne skrift er gennemstreget med STRIKE</STRIKE>. <S>Denne skrift er gennemstreget med S</S>.
Som det ses, er gennemstreget tekst meget vanskeligt at læse, så hold brugen af den på et absolut minimum. Ellers tror jeg ikke, at din side bliver den mest besøgte på Internet. Kildekoden til eksemplet finder du her.
Både STRIKE- og S-elementet er under afvikling i HTML 4.0, og specifikationen [HTML40] anbefaler at anvende typografiark i stedet for.
Du kan læse siden "Attributter og Hændelser til Teksttyper", hvis du vil vide hvilke attributter og hændelser, der er knyttet til gennemstreget skrift.
Browseren viser som regel teksten med en skrifttype, der har variabel bredde, så f.eks. et "i" ikke fylder så meget som et "m" eller et "w". Men man kan også få teksten til at stå med fast bredde, som om den var skrevet på et gammelt hakkebræt af en skrivemaskine. Det element, der skal bruges hertil, er TT, hvor "tt" står for teletype:
<TT>Dette er skrevet med skrivemaskineskrift, der har fast bredde.</TT>
Hele eksemplet viser forskellen på skrift med variabel bredde og skrivemaskineskrift, der som regel vises med skrifttypen Courier, som også er almindelig på skrivemaskiner.
TT-elementet anvendes meget sjældent, og selv om det ikke er under afvikling i HTML 4.0, anbefaler specifikationen [HTML40], at man anvender typografiark i stedet for.
På siden "Attributter og Hændelser til Teksttyper" kan du se hvilke attributter og hændelser, der er knyttet til skrivemaskineskrift.
Som nævnt er det god tone at anvende fed skrift til kraftige fremhævelser af tekst i tekstbehandling. HTML har dog et godt, stærkt element, der kan anvendes til tekst, der skal fremhæves særligt tydeligt: STRONG.
HTML 4.0 specifikationen [HTML40] angiver ikke nogen speciel måde at vise denne kraftige fremhævning på, men de fleste browsere anvender fed skrift.
Dette er <STRONG>kraftigt fremhævet skrift</STRONG>
Hele eksemplet viser forskellen på kraftigt fremhævet skrift og fed skrift (hvis der da altså er nogen, for jeg kan ikke få øje på den).
Læs desuden siden "Attributter og Hændelser til Teksttyper" for at finde ud af, hvilke attributter og hændelser, der er knyttet til kraftigt fremhævet skrift.
Skal fremhævningen være knap så kraftig, kan man som nævnt anvende kursiv skrift, men man kan også anvende EM-elementet.
Ligesom ved en kraftigt fremhævede skrift angiver specifikationen [HTML40] ikke nogen speciel måde at vise en almindelig fremhævning på, men de fleste browsere anvender kursiv skrift.
Dette er <EM>fremhævet skrift</EM>
Hele eksemplet viser forskellen på fremhævet skrift og kursiv skrift, hvis der er nogen.
På siden "Attributter og Hændelser til Teksttyper" kan du se hvilke attributter og hændelser, der er knyttet til fremhævet skrift.
Ofte - f.eks. når man skal skrive matematiske formler - har man brug for at kunne hæve skriften. Til det brug indeholder HTML elementet SUP:
Einsteins berømte formel lyder: E = m * c<SUP>2</SUP>
Dette potente eksempel viser brugen af hævet skrift.
Siden "Attributter og Hændelser til Teksttyper" afslører hvilke attributter og hændelser, der er knyttet til hævet skrift.
På samme måde som man kan få brug for hævet skrift, er det ofte også nødvendigt at gå den anden vej og sænke skriften. For at gøre det skal du anvende SUB-elementet:
Den kemiske formel for vand er H<SUB>2</SUB>O.
Okay, den var måske nok lidt vandet, men eksemplet viser da brugen af sænket skrift.
På siden "Attributter og Hændelser til Teksttyper" kan du se hvilke attributter og hændelser, der er knyttet til sænket skrift.
I fagtekster er det ikke ikke usædvanligt, at man anvender udtryk, der sandsynligvis er ukendte for læseren. Første gang man anvender et sådant udtryk i teksten, er det derfor skik og brug, at man kommer med en kort definition af det. I HTML gøres dette med DFN-elementet:
<DFN>HTML</DFN> er et beskrivelsessprog, der anvendes til hjemmesider på Internet.
hvor det nye udtryk - HTML - defineres. Læg mærke til, at det er udtrykket, der er fremhævet, mens definitionen er skrevet med almindelig tekst. Kast også lige et lille blik på eksemplets kildekode. Så er du sød.
Læs desuden siden "Attributter og Hændelser til Teksttyper" for at finde ud af, hvilke attributter og hændelser, der er knyttet til definitioner i teksten.
Da Internet er et computerbaseret netværk, vil mange hjemmesider omhandle computere og programmering og dermed også indeholde mange programlistninger. Derfor indeholder HTML et specielt element til disse programlistninger: CODE.
<CODE>for (int i=0; i < 10; i++)<BR> {<BR> a[i] = 0;<BR> }</CODE>
Her anvendes CODE-elementet til at vise en løkkestuktur i C/C++. Som det ses i eksemplet, skal der anvendes en del <BR>-elementer og et par  -tegn for at få programlistningen til at stå ordentligt. Dette kan ungås ved at anvende præformateret tekst i stedet for.
Siden "Attributter og Hændelser til Teksttyper" fortæller hvilke attributter og hændelser, der er knyttet til programlistninger.
Et element, der ligner CODE meget er SAMP, og det anvendes i de samme tilfælde.
<SAMP>for (int i=0; i < 10; i++)<BR> {<BR> a[i] = 0;<BR> }</SAMP>
Dette eksempel svarer til eksemplet under CODE-elementet, og ligesom før er det nødevendigt med flere ekstra elementer og tegn for at formatere programeksemplet. Også her kan disse undgås ved at bruge præformateret tekst.
På siden "Attributter og Hændelser til Teksttyper" kan du se hvilke attributter og hændelser, der er knyttet til programeksempler.
I forbindelse med beskrivelse af programmer vil der ofte også være noget, brugeren skal indtaste. Sådanne indtastninger markeres ved hjælp af KBD-elementet:
Skriv <KBD>install</KBD> ved promptet for at installere programmet.
Som det ses i eksemplet, vises indtastningen ofte med en skrift med fast bredde som f.eks. Courier.
Læs desuden siden "Attributter og Hændelser til Teksttyper" for at finde ud af hvilke attributter og hændelser, der er knyttet til indtastninger.
Når man beskriver programkode, har man også tit brug for at angive variabler og deres værdier. Til dette brug kan man anvende VAR-elementet:
Variablen <VAR>navn</VAR> har derefter værdien <VAR>Hans Hansen</VAR>.
Som eksemplet viser, anvendes der ofte kursiv skrift til variabelnavne.
På siden "Attributter og Hændelser til Teksttyper" kan du læse hvilke attributter og hændelser, der er knyttet til variabelnavne.
HTML indeholder et element, der gør det muligt klart at markere forkortelser som "osv." og "dvs." - ABBR:
For at surfe på Internet behøver man en browser, et modem <ABBR>osv. osv.</ABBR>.
Som det ses i dette eksempel, har elementet ikke den helt store effekt på skærmen. Faktisk er der slet ingen forskel på forkortelsen og den omkringstående tekst. Det er dog en god ide at markere dem alligevel, da det kan være til hjælp for andre brugerprogrammer så som talegeneratorer og stavekontroller.
Læs desuden siden "Attributter og Hændelser til Teksttyper" for at finde ud af hvilke attributter og hændelser, der er knyttet til forkortelser.
Sammentrækninger - eller akronymer - ligner forkortelser en del, idet de består af forbogstaverne i flere ord, som f.eks. DSB og NATO. I HTML kan man markere sammentrækninger med ACRONYM-elementet:
<ACRONYM>DSB</ACRONYM> satte ekstra tog ind i anledning af juletrafikken.
Heller ikke sammentrækninger vises med nogen speciel skrifttype i en browser, men ligesom ved forkortelser kan markeringen af dem være til stor hjælp for andre typer brugerprogrammer. Du skal da også lige se kildekoden til eksemplet.
Siden "Attributter og Hændelser til Teksttyper" fortæller hvilke attributter og hændelser, der er knyttet til sammentrækninger.
Der findes tre elementer, der kan anvendes til at gengive citater i teksten: CITE, BLOCKQUOTE og Q. Der er dog forskelle såvel deres anvendelse som den måde, de vises på i browseren.
Dette element anvendes til kortere citater eller til at angive kilden til citatet:
<CITE>Astronauten Neil Armstrong</CITE> sagde: <CITE>"Det er et lille skridt for et menneske, men et kæmpespring for menneskeheden"</CITE>, da han som den første satte foden på Månen.
Denne type citat vises med kursiv skrift på skærmen ligesom Neil Armstrongs navn. Begge dele indgår desuden som en del af teksten. Man taler derfor om, at CITE er et inline-element. Kast også et blik på eksemplets kildekode.
CITE har samme hændelser og attributter som de andre teksttyper. Den kan du læse op på siden "Attributter og Hændelser til Teksttyper".
BLOCKQUOTE-elementet anvendes til lidt større citater:
Den amerikanske præsident <CITE>John F. Kennedy</CITE> sagde i sin indsættelsestale: <BLOCKQUOTE>"Så alle mine amerikanske medborgere. Spørg ikke, hvad dit land kan gøre for dig. Spørg hvad du kan gøre for dit land!"</BLOCKQUOTE>
Se det var da inspirerende tale, der var til at forstå. Moderne politikere siger ofte noget værre sludder, der er pakket ind i en hel masse vrøvl, som de heller ikke selv forstår en brik af.
Browsere viser som regel denne type citat som en indrykket blok, også selvom citatet står som en del af teksten, som det er vist i eksemplet. Læg mærke til, at vi også her anvender CITE-elementet til at angive, hvem der citeres.
Tidligere har BLOCKQUOTE-elementet desuden været anvendt som en metode til at indrykke tekst. Derfor sætter browsere ikke anførselstegn som default. Denne brug af BLOCKQUOTE er dog under afvikling til fordel for typografiark i HTML 4.0.
Det sidste citatelement - Q - anvendes ligesom CITE-elementet til kortere citater.
Efter Slaget om England udtalte <CITE>premierminister Winston Churchill</CITE>: <Q>Aldrig før i krigshistorien har mange haft så få at takke for så meget</Q>, da han takkede de engelske jagerpiloter for deres tapperhed og mod overfor en talrigt overlegen fjende.
Denne måde at angive citater på adskiller sig dog fra CITE på flere måder. Først og fremmest bemærker vi fraværet af anførselstegn. HTML 4.0 specifikationen [HTML40] siger, at citater angivet med Q-elementet vises med anførselstegn omkring. Forfattere bør således ikke selv sætte anførselstegn omkring citatet. Derudover bør browseren anvende den type anførselstegn, der passer til det sprog, der er angivet med lang attributten. Jeg har dog ikke set nogen browser, der understøtter den facilitet endnu. Hvis du er interesseret, kan du også læse hele kildekoden til eksemplet.
En anden forskel til CITE-elemetet, som ikke fremgår af eksemplet, er at citater angivet med <Q> kan nestes, dvs. at der kan angives et citat inde i citatet:
Faderen læste op for sin datter: <Q>...og så sagde Far Bjørn: <Q>Hvem er det, der har sovet i min seng?</Q>...</Q>
I dette tilfælde bør browseren desuden anvende to forskellige typer anførselstegn for det ydre og det indre citat.
Der er en enkelt attribut, der gælder for citater, ud over de attributter og hændelser, der gælder for alle teksttyper.
Forfattere stiller ofte kontaktinformation til rådighed, så deres læsere kan kontakte dem med spørgsmål eller kommentarer. Til denne type information, der ofte står først eller sidst i HTML-dokumentet, kan man anvende elementet ADDRESS:
<ADDRESS> Arthur Merlin<BR> Borg Alle 42<BR> 6669 Trolderup </ADDRESS>
Dette lille eksempel viser, hvordan man kan opstille en adresse på en hjemmeside.
Der er også nogle attributter og hændelser knyttet til adresseoplysningerne.
Af og til kan det være ønskeligt at tvinge browseren til et linieskift for at højne forståelsen. P-elementet giver den ønskede virkning, men indsætter som bekendt også en tom linie, inden teksten fortsætter, og det er ikke altid heldigt.
Derfor kan man indsætte et tvungent linieskift med BR-elementet, der ikke har noget sluttag. Følgende lille eksempel viser en typisk anvendelse af BR-elementet:
<P>Adressen er:</P> <P>Susanne Pedersen<BR> Vestergade 22<BR> 6700 Esbjerg</P>
Adressen på denne side ville være knap så forståelig, hvis linierne ikke var blevet delt.
Der er en række attributter knyttet til BR-elementet.
Lige så vigtigt som at fremtvinge et linieskift kan det også være at forhindre et. Tidligere versioner af HTML havde et element, der kunne forhindre linieskift - bortset fra tvungne - men det er gledet ud i HTML 4.0 [HTML40]. Vil man forhindre linieskift mellem to ord, er man derfor nødt til at anvende specialtegnet non breaking space:
i stedet for et almindeligt mellemrum.
kan også anvendes, hvis man vil indsætte blanke tegn i starten af en linie.
I modsætning til de fleste tekstbehandlingsprogrammer har browsere ingen funktion, der deler ordene ved slutningen af en linie. Så når browseren laver et automatisk linieskift lige foran et langt ord, kan man risikere, at den linie, der deles, bliver forholdsvis kort, mens hele det lange ord står på linien nedenunder.
Det ser naturligvis ikke pænt ud. På den anden side kan man heller ikke begynde at dele det lange ord manuelt, da det vil se dumt ud, hvis brugeren anvender en anden skærmopløsning end den, siden er optimeret til - eller for den sags skyld blot ændrer størrelsen på browservinduet.
Og dog. For man kan sætte bløde bindestreger
ind i ordet de steder, hvor det må deles. De browsere, der fortolker den bløde bindestreg, vil så vise den, hvor ordet deles, men skjule den alle andre steder. Desværre er det sådan, at hverken Internet Explorer eller Netscape Navigator er i stand til at undertrykke den bløde bindestreg i øjeblikket.
De metoder, jeg har gennemgået herover, giver forfatteren en vis kontrol over, hvordan teksten vises i browseren. De er dog ret besværlige at bruge i de tilfælde, hvor man ønsker fuld kontrol over teksten, som f.eks. ved programlistninger og lignende.
Det problem løser du ved simpelt hen at gå uden om det og anvende PRE-elementet i stedet for. Dette element fortæller browseren, at i den efterfølgende blok skal den anvende den formatering, der er i HTML-dokumentet. Den skal således ikke lave automatisk linieskift ved vinduets kant, ligesom ekstra mellemrum forrest på en linie eller mellem to ord bibeholdes. Den præformaterede blok afsluttes med sluttag'et </PRE>.
<P>Al teksten over adressen er styret af almindelige afsnitstags. Browseren skifter således selv linie, når den når det kanten af vinduet. Selve adressen er derimod præformateret tekst, hvor browseren anvender de linieskift, der står i dokumentet.</P>
<PRE>Susanne Pedersen Vestergade 22 6700 Esbjerg</PRE>
<P>Efter adressen er det igen browseren, der formaterer teksten, så den tilpasser sig vinduet bedst muligt.</P>
Dette eksempel og alle andre HTML- og programeksempler på dette websted er formateret ved hjælp af PRE-elementer. Hov, jeg havde nær glemt et link til kildekoden.
Der er også en række attributter og hændelser knyttet til præformateret tekst.
Dette element er under afvikling i HTML 4.0 [HTML40], som anbefaler, at man bruger typografiark i stedet for.
Det kan af og til være nødvendigt at gruppere en del af teksten for at markere en samhørighed, der ikke er mulig med de teksteffekter, der er blevet gennemgået indtil nu. Hvis det overhovedet er muligt, vil brugen af disse effekter ofte resultere i et HTML-dokument, der er uoverskueligt, svært at læse, eller noget helt fjerde.
Gruppering kan ske på to niveauer: inline eller på blokniveau, hvor blokgrupperingen kan indeholde en eller flere inline-grupperinger. Grupperinger anvendes ofte i forbindelse med typografiark.
Ved inline gruppering kan grupperingen begynde og slutte inde midt på en linie, og den foretages med SPAN-elementet, der har sluttag'et </SPAN>.
Grupperinger på blokniveau omfatter derimod større klumper af tekst, der skal fremstå som en logisk enhed. Blokgrupperinger foretages med DIV-elementet, der afsluttes med </DIV>-tag'et.
Grupperinger skal anvendes i forbindelse med en eller flere af de attributter og hændelser, der er knyttet til dem, for at det giver nogen mening. De medfører nemlig ikke selv nogen synlig ændring af teksten bortset fra, at blokgrupperinger fremstår ligesom afsnit.
Når man ændrer i et HTML-dokument, nøjes man normalt med at slette den tekst, der skal fjernes, og tilføje ny, hvor det er nødvendigt. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor det er nødvendigt at angive overfor læseren, hvad der er indsat, og hvad der er fjernet i forhold til tidligere versioner, selv om jeg godt nok må tilstå, at det vist er begrænset, hvad det kan bruges til på Internet.
Til det brug indeholder HTML to elementer INS og DEL til henholdsvis indsættelser og sletninger:
Dette dokument dækker version <DEL>3.2</DEL><INS>4.0</INS> af HTML.
Som det ses, når denne eksempel vises i en browser, vises ændringer ved gennemstregning af slettet tekst og understregning af indsat tekst. Disse to tags er desuden usædvanlige for HTML, da de begge kan fungere såvel inline som på blokniveau.
Jeg har naturligvis også en side med komplet kildekode til eksemplet og en anden med attributter og hændelser til de to elementer.
Normalt håndteres skriveretningen af noget, der i HTML 4.0 specifikationen [HTML40] betegnes som "the bidirectional algorithm" og kan i de fleste tilfælde styres med attributterne lang og dir.
Der kan dog forekomme tilfælde, hvor denne algoritme vil vise teksten forkert og må sættes ud af kraft. Det gøres med BDO-elementet:
<BDO dir="rtl">Denne tekst skal læses fra højre mod venstre.</BDO>
der vender skriveretningen om. Du kan også læse hele eksemplets kildekode.
Der er knyttet nogle attributter til ændring af skriveretning.
Skillelinier anvendes til at dele teksten op i flere dele, hvis man ikke vil give den nogen specielt formatering. Du indsætter en skillelinie med HR-elementet:
<P>Dette er den ene del af teksten.</P> <HR> <P>Dette er den anden del af teksten.</P>
Læg her mærke til, at HR-elementet ikke har noget sluttag. Det er browseren, der bestemmer hvor meget luft, der sættes ind over og under skillelinien. Der er også sider med kildekode og attributter og hændelser til skillelinier
 |
 |
 |
 |
 |
